Til forsiden

Nordjyske Stiftstidende, 1. oktober 2011: Nye levesteder for vildtet 


Lindenborg Gods har siden 2008 anlagt mange nye levesteder til gavn for vildtet, og det har haft en positiv betydning for bestanden af de forskellige arter på godsets arealer, skriver Nordjyske Stiftstidende 1. oktober 2011. Avisen har besøgt godset, der hvert år udsætter 4.000 fasaner, for at se, hvordan der arbejdes med det regelsæt om biotopplaner, der blev indført i 2010, og som betyder, at man skal udarbejde en biotopplan og anlægge nye levesteder for vildtet, hvis man udsætter fuglevildt til jagt.

På Lindenborg Gods er det skytten Niels Grænge Jørgensen og hans medhjælpere, der står for naturtiltagene, og skytten fortæller i artiklen om de mange tiltag:

"Det drejer sig både om fritlægning af rørlagt vandløb, fældning af små remiser med ældre sitkagraner, så underskoven med planter og buske bedre kan vokse som skjul og madsteder for vildtet. - Flere af læbælterne er også blevet udvidet med tre rækker buske, og andre steder er der etableret nye læhegn. Det er nemlig utroligt vigtigt, at vildtet kan skjule sig undervejs for deres fjender, når de passerer store åbne arealer, fortæller Niels
Grænge Jørgensen. 

Og naturindsatsen på Lindenborg Gods giver gode resultater. Lige siden Godset startede med at anlægge ny natur til vildtet, har man set en markant stigning i antallet af dyrearter. Det er konklusionen fra Dansk Jagtakademi, som har fulgt arbejdet på Lindenborg Gods, og som siden starten i 2008 har udarbejdet en årlig teknisk rapport
med angivelse af naturtilstanden og antallet af udvalgte dyrearter godsets arealer. Niels Grænge Jørgensen fortæller i artiklen, at der ud over, at bl.a. antallet af harer og agerhøns er steget, er mange andre gevinster ved at pleje naturen til gavn for vildtet.

"De nye tiltag skal ikke blot fungere som levesteder for vildtet, men også for forskellige arter af insekter som føde for fuglevildtet," siger Niels Grænge Jørgensen.

fileadmin/_temp_/Nordjyske_Stifstidende_Nye_levesteder_for_vildtet_011011__1_.pdf



 

Aktuelt

Vil du lære at håndtere og tilberede vildt?

Tirsdag den 17. maj afholder PolitikenPlus og Gourmandiet slagterskole med fokus på vildt. Bliv indført i vildtets anatomi, udskæringer og kødets anvendeligheder, og prøv selv kræfter med tilberedning af vildt. Læs mere her

Her skoves, plantes og jages

Sjællandske Slagelse bragte 18. februar 2013 en artikel om naturforvalter på Borreby Gods Anker Pedersen, der bl.a. fortæller om arbejdet med jagtfasaner. Læs mere 

Vildt på tre måder i Go' Morgen Danmark

I TV2-programmet Go’ Morgen Danmark lavede kokken Claus Holm lørdag den 2. februar 2013 tre retter med vildt. Det var små vildtfrikadeller, vildt cassolet og hakket vildt på lakridsrod. Læs mere

DU FÅR FOR LIDT… og gi’r det for meget, når du endelig får det!

Århus Stiftstidende Østjylland bragte 14. december 2012 en artikel om vildtkødets anvendelsesmuligheder, og tips til hvordan du tilbereder det lækre, sunde kød. Her kan du læse et uddrag af artiklen. Læs mere

Brian Mark Hansen vandt Årets Vildtret 2012

Altinget.dk omtalte den 13. november kokkekonkurrencen Årets Vildtret 2012, hvor Brian Mark Hansen blev kåret som vinder med en menu bestående af fasanfrikassé til forret og en hovedret af dådyrryg og dådyrkølle. Læs mere

Hæder til vildtkok skal udbrede kendskabet til vildt som spise

Jaegerforbundet.dk bragte 13. november en artikel om kokkekonkurrencen Årets Vildtret 2012, hvor formanden for Jægerforbundet, Claus Lind Christensen og formanden for Jægerforbundets vildtafsætningsudvalg, Kirsten Skovby, begge bød velkommen. Læs mere

Brian Mark Hansen vinder Årets Vildtret 2012

Seks af landets bedste kokke kæmpede om at lave de bedste retter med vildt, da kokkekonkurencen Årets Vildtret for andet år i træk løb af stablen. Efter tæt kokkekamp blev Brian Mark Hansen fra Christiansholm Slot kåret som vinder og modtog hovedpræmien på 10.000 kr. Læs mere

Sådan bliver du vild med vildt

Politiken bragte 5. november 2012 en artikel om danskernes vildtvaner.
På trods af den store mængde vildtkød vi har til rådighed i Danmark, er vi ikke ligefrem en nation, der går og glæder sig til det bliver sæson for fasan- eller bukkejagt. Heldigvis ser det ud til, at tendensen er ved at vende. Vildtet findes nu både i supermarkeder og fiske- og vildtbutikker i sæsonen. Læs mere

Michelin-kokke skal kæmpe om Årets Vildtret 2012

Det bliver seks af landets bedste kokke der skal kæmpe, når kokkekonkurrencen Årets Vildtret afholdes på Hotel- og Restaurantskolen den 11. november 2012. Hele tre michelin-restauranter er repræsenteret blandt finalisterne, og arrangørerne håber, at konkurrencen kan være med til at inspirere danskerne og øge kendskabet til vildtkødets mange kvaliteter. Læs mere 

Invitation til kokkekonkurrencen Årets Vildtret 2012

Den 1. september skydes jagtsæsonen i gang, og det betyder at det lokale, friske vildtkød bliver tilgængeligt. Højsæsonen for vildt skal både smages og fejres, og derfor afholder Bæredygtig jagt en konkurrence for landets kokke, der skal dyste om at tilberede årets bedste vildtret. Læs mere

Lindenborg Gods bag opdræt af jagtfasaner

Nordjyske Stiftstidende bragte 25. juli 2012 en artikel om opdræt af fasaner på Lindenborg Gods. Her fortæller skytte Niels Grænge Jørgensen om opdrættet af årets store bestand af fasaner og om de tiltag, der er blevet gjort for vildtet på Lindenborg Gods arealer. Læs mere

Ny natur et dyreparadis

Dagbladet Roskilde bragte 23. juni 2012 en artikel om biotoperne på Ryegaard Gods. Her kan man læse om hvordan otte hektar vildtagre har ført til et mylder af dyreliv. På godset har man blandt andet anlagt flere kilometer vildtagerstriber, hvor dyrene kan gemme sig og finde føde. Læs mere

Jæger fortæller om jagt under Ledreborg Livsstilsdage

Dagbladet Roskilde bragte 25. maj 2012 en artikel om Ledreborg Livsstilsdage. Her kan man læse om de oplevelser slottet bød på i løbet af livsstilsdagene, der blev afholdt i Pinsen. Naturvejleder Michael Pedersen skulle bl.a. fortælle de besøgende om bukkejagt og regulering af råger på en jagtsti, som slottet har anlagt i samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Læs mere