Spørgsmål og svar: jagtlovgivning
Spørgsmål: Vi har en stor plage af krager, aliker og råger, som hele dagen går på vores græsplæne. De skriger hele tiden, så man er ved at blive vanvittig. Er der en mulighed for at løse problemet. Mvh Steen Møller
Svar: Det er vores vurdering, at der ikke umiddelbart er noget at gøre i forhold til jagt på disse fugle, Men vi vil anbefale dig at tage kontakt til den lokale vildtkonsulent, og forelægge ham problemmet.
En ikke jagt-relateret løsning er at opsætte fugleskræmsler eller på anden
måde genere fuglene, så de ikke har lyst til at slå sig ned i jeres have.
Spørgsmål: Hej, jeg har et stykke jagt, hvor skel til nabo jord et 50...80 meter... jorden er brak mose skov.. altså inge ejendom... det kan ikke undgås der vil komme noget haglnedfald ..er det tilladt..? Vh. Thomas
Svar: nej det er det ikke. Ifølge jagtlovens § 22 må man ikke jage på en
måde, der medfører haglnedfald på en anden persons bolig, have eller
gårdsplads. Man må derfor godt skyde indover anden mands ejendom, men kun
under forudsætning af, at haglene altså ikke falder på områderne.
Du kan læse mere i jagtloven her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13114
Spørgsmål: Når man går på jagt uden hund, er det ulovligt? eller får man bøde eller straf?tak - hilsen Ercan
Svar: I jagtlovens § 24 står: "Ved jagt med glatløbet haglgevær på
ikke-klovbærende vildt på og fra landarealer og i rør- og sivbevoksninger
skal egnet apporterende hund medbringes." Det betyder, at hvis man ikke medbringer apporterende hund på fuglejagt kan man straffes med bøde. Den lokale politimesteren fastsætter bødens størrelse. Ved gentagne overtrædelser risikerer man, at man nægtes samtykke til jagttegn.
Du kan læse mere i jagtloven her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13114
Spørgsmål: ang.jagt på ræv fra skydetårn eller stige. Det er tilladt med riffel, men skal der medbringes en hund i den sitiation. Det er ikke altid nemt at have den med i tårnet? vh Bjerne Johannesen
Svar: Når man sidder i et skydetårn, må man kun bruge et riflet våben - og ved
brug af riflede våben er der ikke noget krav om apporterende hund.
Spørgsmål: Hej, må danskere gå på jagt i Sverige? Hvis ja, hvad er krævet? Er dansk jagttegn nok? Mvh Thomas Damgaard
Svar: Vil du som dansker på jagt i Sverige, skal du - ligesom de svenske jægere - betale en årlig vildtplejeafgift. Afgiften gælder for ét år ad gangen (1. juli i indbetalingsåret til 30 juni det følgende år.) Vildtplejeafgiften er på 300 svenske kroner. På Danmarks Jægerforbunds hjemmeside under 'jagtinfo' og 'jagt i udlandet' kan du læse mere om reglerne og også finde en vejledning i den eksakte procedure. Læs mere på her
Spørgsmål: Hej, jeg ville egentlig bare spørge om man må skyde en huskat, og hvordan er reglerne. På forhånd tak.
mvh Torben Thomsen
Svar: Man skelner mellem katte, der har en ejer og katte, der er er herreløse (Dyrenes Beskyttelse og Kattens Værn skønner, at der er omkring en halv mio. katte, der er herreløse).
Reglerne er følgende:
For det første må katte ikke strejfe. Ejeren er forpligtet til at holde sit
dyr hjemme, således at det ikke strejfer omkring på andres ejendomme. Hvis
det er tilfældet, kan den "forulempede" part indfange katten og levere den
tilbage til ejeren, forudsat, naturligvis, at ejeren er den forulempede part
bekendt.
Hvis det ikke er muligt at indfange katten, kan den forulempede part over
for ejeren gøre opmærksom på, at vedkommende skal sørge for, at katten ikke
strejfer omkring, og at katten vil blive aflivet, hvis den ses på ejendommen
igen. Man kan også aflevere katten til et dyre internat. Dette bør dog først
ske en dag eller to, efter advarslen er givet. Hvis ejeren af katten ikke er
kendt, skal man fremlyse advarslen i et på egnen udbredt medie, f.eks.
lokalt dagblad, med en beskrivelse af dyret og dets udseende. Advarslen er
ikke nødvendig, hvis dyret går til angreb på f.eks. ens familie eller
husdyr, f.eks. høns eller fasaner i voliere.
Hvis der er tale om en herreløs kat, kan den umiddelbart aflives, men da det
kan være særdeles vanskeligt at vurdere om, der er tale om en herreløs kat,
vil det være anbefalelsesværdigt at fremlyse katten i f.eks. det lokale
dagblad. Aflivningen af den herreløse kat skal ske dyreværnsmæssigt
forsvarligt.
Spørgsmål: Jeg er ejer af en ejendom på 66,5ha landbrugsjord, af dette areal ligger de 4,2ha i en luftlinieafstand af ca. 550m fra det øvrige areal. Arealet kan nås ad offentlig vej. Jeg har lejet min jagt ud til samme jæger i mange år. Jægeren har drevet jagt på de 4,2ha i forbindelse med jagt på arealerne omkrin de 4,2ha som er ejet af en nabo. Nu er denne fællesjagt ophørt af for mig uoplyst årsag, og min jæger har fået at vide at han ikke må drive jagt på de 4,2ha fordi arealet ikke opfylder jagtlovens krav om min. 5ha. Nu er mit spørgsmål: Kan der dispenseres fra jagtloven i dette aktuelle tilfælde. Mvh. Bent
Svar: Du spørger til dispensation fra jagtloven i forhold til jagt på et terræn på
4,2 ha. Det er ikke en nem sag, da jagtlovens krav om 5 ha netop er lavet for at
lette jagttrykket på små arealer. Der kan i "særlige tilfælde" gives dispensation af miljøministeren, men det sker meget sjældent.
Men du skal for at få en officel afklaring rette henvendelse til din lokale Skov og Naturstyrelse, som i dit tilfælde er Storstrøms-afdelingen. De har Tlf 54 43 90 13, E-mail: storstroem(a)sns.dk. Kontakt dem og hør til den eksakte procedure, der nok inkludere en skriftelig redegørelse fra dig om dit aktuelle problem og dit ønske.
Spørgsmål: Er der regler for, om man må tage sine våben, riffel og/eller haglgevær, med sig over grænsen til tyskland? Hilsen Anders Bruun Kristiansen.
Svar: Idet vi tager udgangspunkt i, at jægere, der rejser til Tyskland eller Polen, har de øvrige tilladelser i orden, som fx jagttegn, forsikring og lignende, er våbenpas og riffeltilladelser og for en sikkerheds skyld også det danske jagttegn den dokumentation, som bør medbringes på jagtrejsen.
Når jagtvåbnet transporteres gennem Tyskland gælder følgende retningslinjer: Ved transport skal våbnet opbevares i en aflåst beholder fx riffeletui med hængelås eller i et aflåst bagagerum. Det er desuden vigtigt, at våbnet ikke kan gøres skudklart med få greb. Det betyder i praksis, at der ikke må være patroner i magasinet, eller i det hele taget sammen med selve våbnet, under transporten.
Spørgsmål: Jeg bor på landet, og der er megen jagt i området. Dette har jeg intet problem med - MEN: Hvis det er lovligt at skyde i en afstand af 50 meter fra beboelsesejendom, kunne jeg derfor godt tænke mig, at vide hvor stor personskade hagl forårsager, såfremt jægeren ved et uheld afgiver skud ind over min have?
Hvor koncentrerede er haglene på f. eks. 50 meter?
Hvis mine hunde (gravhunde og labrador) slipper ud af haven, der er indhegnet med tæt trådhegn og el ved jordhøjde, kan ejer af mark/skov da uden videre skyde disse? Venlig hilsen Henrik
Svar: Ifølge jagtloven kapitel 4, § 22 stk. 3 står der, at:
"Ingen må jage på en måde, der medfører haglnedfald på en anden persons
bolig, have eller gårdsplads."
Selv om dine hunde skulle løbe ud af din have og ind på privat mark/skov må
man IKKE skyde hundene. Du kan finde flere informationer i hundeloven og
mark og vejfredsloven.
Spørgsmål: Må der skydes efter nogen form for vildt f.eks. den 29. dec. kl. ca. 20.45? Jeg bor på landet i Kolindsund-omegnen på Djursland, og der skydes ofte i aftentimerne, hvilket jeg finder ubehageligt, når vi går med hundene. Jeg bruger derfor også blink på hundene, og de er naturligvis i line. Venlig hilsen Henrik Lauridsen
Svar: Ifølge jagtlovens §3 må jagt kun finde sted i tiden mellem solopgang og
solnedgang. Ænder og gæs må dog jages i tiden fra 1½ time før solopgang til
1½ time efter solnedgang.
Hvis der er skudt kl. 20.45, er det altså ulovligt, da der d. 29. december
2008 var solopgang ca. 08:51 og solnedgang ca. 15:49 (disse tidspunkter er
cirka-tidspunkter for Djursland). Mellem solopgang og solnedgang må man kun
skyde det vildt, der er jagttid på.
Du kan læse mere i bekendtgørelsen om jagttid, der kan ses via følgende
link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13106
Spørgsmål: Mit spørgsmål omhandler den frie jagt på fiskeriterritoriet. Der er nogle ting i § 6 i bekendtgørelsen om jagtmåder, jeg finder lidt misvisende. Paragraffen siger at jagten kun må foregå fra en flydende båd eller pram samt fra et areal, der grænser op til fiskeriterritoriet, og hvor den pågældende har jagtret.
Vil dette sige at jagten må udøves fra eksempelvis et holm eller en sandbanke ved fiskeriterritoriet, eller for den sags skyld - fra selve stranden uden brug af nogen form for pram? Vh. Thorbjørn Sønderby
Svar: Da jagtloven blev ændret i 1994, forsvandt den gamle regel om, at man måtte drive jagt fra grunde og rev, som overskylledes ved højeste daglige vandstandslinie, og som man ikke kunne nå ved vadning. Sandbanker, revler o.l. ikke matrikulerede arealer blev dermed udelukket fra jagt.
Har man jagtretten på en ø (hvilket man selvfølgelig kun kan have, vis øen er matrikuleret) gælder jagtlovens krav til arealstørrelser (§18), dog med en enkelt undtagelse. Hvis man ikke ejer øen (eller hører til ejerens husstand), skal den som sædvanligt være på mindst 5 ha, før man kan drive jagt. Hvis man ejer øen, er der (i modsætning til de generelle regler om 1 ha) imidlertid ingen krav til arealstørrelse, hvis der må drives jagt på fiskeriterritoriet omkring øen (lovens § 18, stk. 4).
Man må altså ikke drive jagt fra sandbanker eller fra den del af stranden, som ligger nedenfor højeste daglige vandstandslinie (jagt ved vadning), men kun fra en flydende båd eller pram. Desuden må man skyde ud over fiskeriterritoriet fra et landareal, som støder op til fiskeriterritoriet, hvorpå man har jagtretten.
Spørgsmål: Jeg er ejer af en hesteejendom på 4,8 ha, og nu hvor jagt er sat ind har vi
været udfor at jægere skyder i retning af hest og ejendom, så hagl regner ned over os, hest, køretøjer og bygninger. Er dette lovligt, og hvor stor skal afstanden være til min
ejendom for at skyde i den retning? Med venlig hilsen Henrik Jespersen
Svar: Der må ikke afgives skud inden for en afstand af 50 meter fra beboelsesejendom, med mindre der foreligger samtykke fra beboeren. Ligeledes må man ikke udøve jagt på en sådan måde, at det medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.
Du kan finde Bekendtgørelsen om jagt og vildtforvaltning her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13114
Spørgsmål: Er det tilladt at opsätte jägerskjul (hochstand) i kystbeskyttelseszonen kun
skjult af fem-seks träer. Er det tilladt at grave huller samme sted. Säfremt dyr el. fugle anskydes fra et sädant skjul, er der da tale om krybskytteri? - Frans Fjellerup
Svar: Begrebet hochstand eksisterer ikke mere i lovteksten. Der er enten tale om skydetårn eller skydestige. Skydetårn kræver mindst 0,5 ha bevoksning for, at man må opstille et sådant. Skydestige må godt opstilles i forbindelse med et træ eller en busk under forudsætning af, at bevoksningen er af mindst samme højde som stigen.
Kravet om, at skydetårne og -stiger skal placeres mindst 130 m fra anden ejendom, rejser spørgsmålet om, hvorvidt dette afstandskrav også gælder i forhold til fx fiskeriterritoriet. Men da ingen kan hævde, at fiskeriterritoriet er deres ejendom, er det vurderingen, at man ikke krænker andres jagtlige interesser ved at placere skydetårne og -stiger nærmere end de 130 m, som nu er kravet til afstand til anden ejendom.
Det er tilladt at jage fugle fra huller, man har gravet. Sker anskydninger må det betragtes som hændeligt uheld, og der er således ikke tale om krybskytteri.
Spørgsmål: Tusind tak for for svaret. Endnu et spörgsmäl: Er det lovligt at udlägge korn i närheden af skydetärnet for at tilträkke vildtet? sidste spörgsmäl: Hvilken instans skal ulovligheder meldes til? pä forhänd tak, F. Fjellerup
Svar: Man må ikke 'udfodre vildt med nedskydning for øje' hedder det, men da denne formulering er genstand for en del fortolkning, vil det være en vurderingssag fra sag til sag. Hvis man har mistanke om ulovligheder, skal de meldes til politiet.
