Til forsiden

    Havjagt

    Nogle jægere forsyner deres skydepramme med en påhængsmotor og driver jagt på især dykænder på åbent vand. På det åbne hav drives motorbådsjagt normalt fra større både, der ofte er specialdesignede havjagtbåde, men fiskekuttere bliver også anvendt, fordi fuglene kender dem og normalt ikke forbinder dem med fare. Motorbådsjagten retter sig næsten udelukkende mod de store havdykænder, især edderfugl, men også sortand, fløjlsand og havlit.

    Det er almindeligt, at der er to eller flere jægere om bord. I små både bør der højst være to-tre jægere, der skyder, mens der på større både godt kan være fire-fem skytter.

    Når jægeren observerer fugle på vandet, gælder det om - i lighed med kravlejagten - at manøvrere båden på skudhold. Her skal tages hensyn til vindretningen, og da de tunge dykænder normalt må lette op mod vinden, sker den sidste del af indsejlingen med vinden i ryggen. Afstandsbedømmelsen på havet er vanskelig, og fuglene er generelt skudstærke, så jægere på havjagt skal være opmærksomme på at overholde anbefalede maksimale skudafstande.

    Jagt på havet drives i efterårs- og vintermånederne, og sikkerhedshensyn er vigtige. På havjagt bør der fx medbringes sikkerhedsudstyr som redningsvest, mobiltelefon eller UHF-radio, og jægeren skal være opmærksom på vejrmeldingerne og tage højde for forhold som stærk strøm, skiftende vandstande eller is.

    Kilde: Teksten er et redigeret uddrag fra kapitel 5 i Vildt & Jagt i Danmark. Lærebogen til den obligatoriske jagtprøve i Danmark. Du kan læse mere på www.vildt-jagt.dk/vjonline/

    Aktuelt

    Møder om Natur- og Vildtpleje med fokus på udsætning af fjervildt

    Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer og Danske Herregårdsjægere har i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen planlagt en række dialog møder om natur- og vildtpleje med særlig vægt på opdræt og udsætning af fjervildt samt jagt på udsatte "vildtfugle" fasaner, agerhøns og gråænder. Læs mere

    Mad med Mads og David: Jagt ved Lystrup & Jomfruens Egede Gods

    Mads Gudiksen tager på jagt ved Lystrup & Jomfruens Egede Gods med skytte Stig Bay og greve Joachim Moltke efter regionens gode råvarer. Det nedlagte bytte, et rådyr, kommer herefter hjem i køkkenet hos David, der laver en spændende ret ud af fileten. Læs mere 

    Årets Vildtret 2015 i TV2 Lorry

    TV2 Lorry besøgte Årets Vildtret 2015, hvor råvarebordet i år bød på både fasan og hare. Kokkene blev udfordret på fantasien og det var til sidst Yasser Rahim Nax fra Svinkløv Badehotel der løb med titlen som vinder af Årets Vildtret 2015. Læs mere

    Årets Vildtret dommer: Jagten er gået ind

    Dommer i Årets Vildtret 2015, Nadia Mathiasen, står bag en fem sider lang artikel i Politiken den 4. oktober 2015. I artiklen fortæller Nadia om, hvordan hun tilbage i maj tog jagttegn for at komme tættere på vores fødevarekilder og tage ansvar for eget kødforbrug. Hun har i artiklen fulgt to kvindelige jægere og udviklet tre lækre opskrifter med vildtkød. Læs mere

    Countryside Alliance: 1st October - start of the pheasant season

    Countryside Alliance skriver i deres nyhedsbrev i oktober om nogle af de mange grunde til at være stolt af jagtkulturen. Forvaltningen og bevarelsen af vildt har hjulpet med at forme og forbedre landskabet. Næsten to millioner hektar i Storbritannien bliver aktivt administreret, og det medfører, at alt dyreliv i disse områder trives. Skydning er 2 milliarder pund værd for den engelske økonomi og involverer mere end en million mennesker. Der findes også mange fordele ved at spise vildt. Både fasan og agerhøne indeholder store mængder jern, protein og B-vitamin. Vildt er derudover et godt alternativ til kød fra opdrættede dyr, og det bliver mere og mere populært. Læs mere

    Naturpleje på landbrugsjord er en succes
    En undersøgelse for Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) viser, at udsætninger af fx fasaner og agerhøns kan være med til at øge biodiversiteten. 260 landejendomme er i dag tilmeldt en ordning for udsætning af fuglevildt til jagt, som går ud på, at der skal anlægges levesteder for vildtet – såkaldte biotoper. Læs mere