Spørgsmål og svar: generelt
Spørgsmål: Må danskere gå på jagt i Sverige? Hvis ja, hvad er krævet? Er dansk jagttegn nok?
Svar: Vil du som dansker på jagt i Sverige, skal du - ligesom de svenske
jægere - betale en årlig vildtplejeafgift. Afgiften gælder for ét år ad
gangen (1. juli i indbetalingsåret til 30 juni det følgende år.)
Vildtplejeafgiften er på 300 svenske kroner. Tidligere var det nødvendigt at
anskaffe et specielt indbetalingskort, men den praksis er ændret, så du nu
kan betale afgiften ved at følge nedenstående vejledning.
Sådan gør du:
Betal vildtplejeafgiften via bank eller netbank og sørg efterfølgende for at
medbringe et bevis for indbetalingen i form af kvittering eller udskrift fra
netbanken (skal altid medbringes under jagten).
Ved betalingen skal følgende oplyses:
IBAN-nr. SE28 9500 0099 6034 0001 0140 samt angive BIC-koden: NDEASESS.
Beløbsmodtageren er Kammarkollegiet, box 2218, 103 15 Stockholm.
Det er vigtigt, at du husker at angive navn, adresse og nationalitet.
Efter sigende arbejdes der i Sverige på, at etablere en løsning, som gør det
muligt at betale direkte over nettet med credit-card, men denne ordning er
endnu ikke indført. Det er IKKE muligt at betale vildtplejeafgiften med
check.
Våben ind og ud af Sverige:
De svenske myndigheder forlanger, at du tolddeklarerer våben og ammunition,
før du rejser ind i Sverige. Dette kan gøres ved at holde ind i tolden både
ved ind- og udrejse, men det letteste er at gøre det over internettet,
hvilket accepteres fuldt ud af myndighederne.
Her kan du tolddeklarere på Tullverkets hjemmeside (Husk, at du senest 10
dage efter udrejse skal afregistrere våbnene på den Tullverkets hjemmeside).
Ud over tolddeklareringen skal du altid medbringe gyldigt dansk jagttegn,
evt. riffeltilladelse samt gyldigt EU-våbenpas.
Spørgsmål: Hvad er forskellen på jagt som sport og jagt som overlevelse? vh. Rasmus Tolstrup
Svar: Jagt kan ikke betragtes som sport. Jagt er i dag, for de fleste, en
fritidsbeskæftigelse, som igennem århundreder har bidraget til husholdningen
i form af velsmagende vildt. I Danmark har overlevelseselementet ikke været
gældende i mange år, og det er da klart, at det er ikke nødvendigt at gå på
jagt for at få mad på bordet. Jagten har dermed fået en mere rekreativ
karakter. Jægerne høster imidlertid af et "overskud" af vildtbestandene, som
i løbet af vinteren typisk ville gå til grunde. Man taler om kompensatorisk
dødelighed i forbindelse med jagt, forstået på den måde, at det vildt,
jægerne nedlægger, jo af gode grunde ikke konkurrerer med de overlevende om
plads og føde, og det betyder, at chancerne for at overleve, fx
vinteren, bliver væsentligt forbedret for det vildt, der har overlevet
jagtsæsonen. De fleste glemmer i øvrigt, at mange fugle og dyr lever ganske
kort, og at ynglen er meget udsat, specielt i den første vinter af deres
levetid. Jagt kan således udføres, uden at det betyder nedgang i
vildtbestandene. Faktisk har man i de senere årtier oplevet kraftig vækst i
antallet af råvildt og gæs, selvom begge vildtarter har forholdsvis lang
jagttid.
Spørgsmål: Hvor får man fat i de orange hattebånd til selskabsjagt? Vh. Lars
Svar: De orange hattebånd sælges ikke i jagtbutikker, men kan rekvireres gratis på
nogle af landets Falckstationer. Falck sender desværre ikke båndene med posten - man skal selv hente dem. Falck anbefaler, at man ringer til Falcks hovedkontor i København på tlf.: 70 33 33 11 og bliver omstillet til nærmeste lokale Falckstation, så man er sikker på, at Falckstationen ligger inde med de orange bånd, inden man kører derud.
Spørgsmål: Hvor mange jægere er der i Danmark?
Svar: Der er over 160.000 jægere, som årligt løser jagttegn.
Spørgsmål: Må alle gå på jagt?
Svar: For at gå på jagt skal man have et jagttegn. Et jagttegn erhverves ved at bestå jagtprøven, der omfatter en skriftlig og en praktisk prøve. Tilmelding til jagtprøven forudsætter, at man har deltaget i våbenkursus afholdt af en våbenkursuslærer, som Skov- og Naturstyrelsen har godkendt. Man skal være over 16 år for at få jagttegn, men personer under 16 år kan tilmelde sig jagtprøven, såfremt de fylder 16 år i prøveåret.
Spørgsmål: Vi vil gerne spørge jer om, hvorfor man jager de danske dyr, som måske om nogle år bliver truede dyr? Jeg er klar over, at det er nødvendigt at opretholde en vis stand af dyr i de danske skove, men tror I ikke, at der en dag lige pludselig er mangel på dyr?
Vi har et spørgsmål til: Hvad er en skovejers syn på jagt? Bliver han aldrig sur over, at folk skyder hans dyr? På forhånd mange tak. Nanna og Julie
Svar: I Danmark må man kun jage de dyrearter, der ikke er truede. Alle truede dyrearter er allerede fredede. Skov- og Naturstyrelsen følger hele tiden bestanden af de forskellige arter. Hvis bestanden af en bestemt dyreart falder, kan Skov- og Naturstyrelsen bestemme, at jægerne kun må jage denne art en lille del af året. De kan også forbyde jagt på den truede dyreart, indtil bestanden er stor nok igen. Derfor kommer der ikke til at mangle dyr som følge af jagt.
Bestandene af vildt kan dog også blive for store til de danske skove og naturarealer. Derfor er det helt naturligt og nødvendigt, at jægerne tynder ud i bestandene. I Danmark har vi omkring 50 forskellige arter pattedyr. Men man må kun jage 10 af disse. Desuden findes der omkring 300 fuglearter, men kun 33 af dem må jages. I kan finde flere informationer på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: www.skovognatur.dk/Jagt/Jagt/Jagttider/
Mht til jeres andet spørgsmål er en del skovejere selv meget glade for at gå på jagt. Mange af dem vil også gerne leje deres skov ud til andre jægere, som ikke selv har en skov. Det er derfor helt i orden, at andre jager i skovene – hvis de altså har fået lov af skovejeren på forhånd.
Spørgsmål: Hvad dyr skydes mest i jagt? Mvh. Andreas
Svar: Hvert år udgiver Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet publikationen Vildtinformation, som indeholder årets vildtudbyttestatistik. Vildtudbyttestatistikken baseres på jægernes indberetninger af deres vildtudbytte.
Af Vildtinformation 08 fremgår det, at der i jagtsæsonen 2006/07 blev nedlagt 718.000 fasaner, som dermed er den vildtart, der nedlægges flest af i Danmark. Du kan downloade Vildtinformation 08 via Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk/Udgivelser/2008/Vildtinformation08.htm
Har du lyst til at læse mere, kan du på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside finde databasen for vildtudbyttestatistikken. Databasen indeholder oplysninger om nedlagt vildt i Danmark, og det er bl.a. muligt at søge på jagtudbytte for en bestemt dyreart. Der foreligger oplysninger for de fleste arter siden 1941. Du kan finde Den danske Vildtudbyttestatistik på vildtudbytte.dmu.dk
