Spørgsmål og svar: biotopplaner
Spørgsmål: Hvor mange har siden 2010 indsendt en biotopplan til Naturstyrelsen?
Svar: ca. 250 lodsejere, landmænd og jægere har lavet en biotopplan med forskellige naturtiltag, der øger biodiversiteten.
Spørgsmål: Hvordan tæller eksisterende remiser og læhegn med i biotopplanerne?
Da brakordningenerne er ophørt, hvor tager biotopplanerne sit afsæt nu? Hilsen Esben Schæffer
Svar: På Danmarks Jægerforbunds hjemmeside blev der 4. oktober 2010 skrevet om nyt i forhold til biotopplanerne. Se:
http://www.jaegerforbundet.dk/page651.aspx?recordid651=1389
Du finder også et link til vejledningen, hvori man under de respektive
tiltag for hhv. tiltag 18. småbeplantninger og tiltag 19. levende hegn, kan
læse betingelserne for at disse er pointgivende.
Nu da mange brakmarker er borte, vil mange biotopplaner givetvis blive
udarbejdet ved at man scorer sine 100 point primært ved brug af de
alternative tiltag - d.v.s. tiltag 10 - 23. For at man fortsat kan score
point i de primære tiltag betinges det, at man har agerjord anmeldt under
enkeltbetalingsordningen som "udyrket landbrugsareal".
Du kan også finde informationer om biotopplanerne på Skov- og
Naturstyrelsens hjemmeside - Se:
http://www.skovognatur.dk/Jagt/Udsaetning_af_vildt/
Du kan også finde biotopplanvejledning og pointskema under Dokumentation her på hjemmesiden.
Spørgsmål: Er det rigtigt forstået, at det påhviler ejeren, og ikke jagtlejer, at udarbejde biotopplaner? Og er det dermed også ejeren, der skal tage sig af den økonomiske del af planen med etablering? mvh Claus Søgaard
Svar: Ejeren eller brugeren (forpagteren) har det overordnede ansvar og er
dermed underskriver af biotopplanen. Den kan udarbejdes af andre, fx
konsulenter eller jagtlejeren.
Spørgsmål: I forliget om opdræt af fuglevildt til jagt står der, at man skal oprette biotoper. Hvad betyder det?
Svar: Det betyder, at man for at sætte fasaner og agerhøns ud også skal oprette natur efter særlige retningslinjer. Man skal fx lave bevoksninger med forskellige buske og træer, som vildtet kan gemme sig i. Man kan bruge brakmarker og beplante markskel, som vildtet kan finde føde i.
Hvis man sætter mere end en fasan eller agerhøne ud pr. hektar, skal man derfor anmelde og gennemføre en biotopplan for ejendommen til Skov- og Naturstyrelsen. Dette gælder dog kun for ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer og ikke for ejendomme, der i forvejen består af skov, moser, krat eller lignende.
En biotopplan har til formål at etablere eller forbedre eksisterende biotoper, dvs. områder med fx små søer, træer og krat for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af de vildtlevende fugle og pattedyrs levesteder. Dermed får vi mere natur i Danmark og en bedre naturforvaltning.
Spørgsmål: Hvornår træder kravet om biotopplaner i kraft?
Svar: Det gør det i 2010.
